Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Racehygiene - Forholdsregler mot daarlig arvestof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
komme i noget anden stilling, om lægens medvirkning paa dette
felt blev gjort overflødig som følge av tekniske fremskridt.
Spørsmaal av denne art kunde snarest tænkes at bli reist
likeoverfor sindssyke og utpræget aandssvake, som ikke har
adgang til at stifte gyldig egteskap. Her har samfundet paa et
vis git tilkjende at det ikke anerkjender nogen ret for vedkom*
mende individ til at avle avkom. Blir derfor en sindssyk eller
aandssvak kvinde besvangret utenfor egteskap, vil det forsaavitt fra
samfundets side kunne kaldes en følgerigtig holdning at tillate
kunstig abort. Ihvertfald kan der argumenteres i den retning,
og de racehygieniske hensyn vinder herved øket vegt. Men det
kan ogsaa hævdes med stor styrke, at de etiske betænkeligheter
ved en saadan praksis synes uovervindelige.
Efter de samme ledetanker kan sterilisation under ingen
omstændighet tillates, medmindre egteskapsforbud viser sig uvirk*
somt, og valget derfor vilde komme til at staa mellem sterilisation
og det endnu større onde, internering paa ubestemt tid. Selv*
følgelig bortfalder spørsmaalet ved det overveiende hyppige
antal av tilfælder, da sindssyke, aandssvake og kriminelle træn*
ger anstaltbehandling eller anden effektiv overvaakning for egen
velfærds skyld eller av hensyn til samfundets sikkerhet. Jo bedre
der sørges for disse individer, desto mindre behov for at gjøre
dem ufrugtbare. Respekterer man disse ledetanker, blir der
antagelig særdeles litet tilbake at opnaa ved operativ sterilisation.
Til gjengjæld vil uviljen mot at lemlæste medmennesker falde
desto sterkere i vegtskaalen.
En egtefælle bør ha ret til at forlange sit egteskap erklært
ugyldig, hvis han ved fortielse er blit ført grovt bak lyset ved*
kommende arvestoffet hos den anden part. Eksempelvis kan
nævnes, at nogen indtrær i egteskap uten at det i forveien blir
ham meddelt, at den egtefælle, som han søker sig, er steril eller
lidende av epilepsi. Av særlig praktisk vigtighet er det forhold,
at der gives besked om tidligere anfald av sindssygdom. For
tiden kan det dog neppe være rigtig at indføre nogen vidt*
gaaende meddelelsespligt forut for egteskapsstiftelse, idet hen*
sigten med en saadan forholdsregel kun kan være at forebygge
grovt bedrag. I almindelighet vil det vel heller ikke være paa
sin plads at opstille nogen meddelelsespligt, medmindre fortiel*
sen ogsaa kan skade egtefællen i andre henseender. Ved epilepsi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
