Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Racehygiene - Familiens økonomiske grundlag (familievenlige lønningsprincipper)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
princip: «meget større løn for mand end for kvinde» kan
det selvfølgelig indvendes, at mange mænd forblir ugifte paa
samme tid som adskillige ugifte kvinder har en stor og tryk*
kende forsørgelsesbyrde. Hensynet til enkene er ogsaa et meget
svakt punkt i vort nuværende økonomiske system. «Løn efter
forsørgelsesbyrde» betyr naturligvis noget helt andet end nogen
smaa lønstillæg for dem, som har forsørgelsespligt. En forsørger
med kone og 6 barn trænger ihvertfald 3—4 ganger saa meget
som den enslige person, saalænge indtil barnene selv er blit
erhvervsdygtige.
«Løn efter forsørgelsesbyrde» lar sig imidlertid ikke gjen*
nemføre utenfor ståt og kommune, med mindre det hele sam*
fund organiseres efter socialistiske principper. De private
driftsherrer har ingen nærliggende interesse av at flerdoble sin
lønningskonto ved at ansætte funktionærer og arbeidere med
forsørgelsesbyrde.
Skal menneskets «indtægt» betragtes som «vederlag for
ydelse», vil det økonomisk retfærdige grundprincip kunne for*
muleres saaledes: «like indtægt for like ydelse». Herav følger,
at familiene har billig krav paa stor indtægt, da den familie*
mæssige ydelse ved at tøde og opdra barn hører til de allermest
værdifulde. Efter A. N. Kjærs beregninger repræsenterer hvert
20*aarig mandlig individ gjennemsnitlig en kapitalværdi av ca.
14 000 kr.
Til det samme resultat om nødvendigheten av en stor ind*
tægt for familiene, fører ogsaa den socialistiske betragtning,
hvorved indtægten stilles i torhold til behovenes størrelse.
Det rimeligste vil formodentlig være, at der ved ansættelsen
av indtægt tages hensyn baade til «ydelse« og «behov». En
saadan tankegang ligger f. eks. til grund for de organiserte
arbeideres krav om en «mindste løn» til dækning av de mest
elementære krav til livet.
For at vende tilbake til den feministiske lønsfordring: like
løn for like arbeide — NB! utenfor hjemmet — fristes man til
at spørre, om der overhodet stikker noget begrep bak ordene.
Vil man, at familiene skal gi samfundet en gratis skjænk av
14 000 kroner multiplicert med antal barn?
Saken har dog alvorlig betydning. Bak denne familiefiendt*
lige lønsfordring staar der to sterke magter: den store flok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
