Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Racehygiene - Social omsorg for barn. Pædagogiske forholdsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
Social omsorg for barn. Pædagogiske forholdsregler.
Jo mindre det koster at opdra barn, og jo tidligere for*
ældrene kan høste nytte av dem, desto mere velkomne vil de
være. Av den grund har nataliteten en naturlig tendens til at
holde sig forholdsvis høi paa landsbygdene. Det samme gjæl*
der tildels ogsaa for industridistrikter, hvor der ikke raader
noget strengere forbud mot barnearbeide i fabrikker o. 1. Vor
tids sterkere barnebeskyttelse og mere komplicerte barneopdra*
gelse virker til gjengjæld i motsat retning. Med de sidstnævnte
forhold maa der regnes som givne størrelser, da barnenes
menneskerettigheter har krav paa fuld respekt.
Som et led i det praktiske arbeide for at vedlikeholde en
nogenlunde høi natalitet hører det princip, at undervisning paa
skoler og høiere læreanstalter skal være gratis, og at skolenes
maal ikke bør stilles høiere end hensynet til livsopgavene kræ*
ver. Den «almendannelse», som alle trænger, kan tilegnes i løpet
av mindre end 6—7 aar, og resten av ungdomslivet bør i det
store og hele tat være viet «fagdannelsen». Denne sidste kan,
om den ledes rigtig, virke ansporende paa de høieste aands*
evner og være likesaa godt egnet som nogensomhelst saakaldt
almendannelse til at utvikle sindet alsidig og harmonisk.
Vanskelig kan der tænkes nogen større pædagogisk unatur
end at presse gutter og piker av hvilkesomhelst forskjellige bega*
velsesretninger gjennem de samme trange dannelsens porte, som
man kalder middelskoleeksamen og artium. Naar saa sker allike*
vel i meget stor utstrækning er det let nok at forstaa grunden
hertil. Ingen god far eller mor vil ha samvittighet til at ufe*
stænge sit barn fra den «høieste» dannelse, saafremt ikke de
økonomiske forhold stiller sig absolut hindrende iveien. Man
kan ikke uten svær bekymring sende sin 13 aarige søn til en
fagskole, naar han derved drives ind i en blindgate og mister
enhver utsigt til at naa de større stillinger i samfundet. Skal
fagskolene vinde indpas, maa der være letvindt adgang til at
træffe nye dispositioner, om der skulde være tat feil av barnets
begavelse.
Her er ingen anden løsning mulig end at ophæve «almen*
dannelsens» privilegier og bringe de forskjellige dannelsesveier
til at kommunicere med hverandre, saa at adkomsten til de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
