Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Racehygiene - Voluntarismen (læren om viljegrundlaget)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
gjengjæld faar sig anvist en mere underordnet plads. Samme
«voluntaristiske» drag gjør sig gjældende i den filosofiske lære
om det «ubevisste».
Moderne etik har paa mange vis git uttryk for voluntaris*
men. Efter Wundt har den naive mennesketanke ikke noget
vidt fremsyn. Den evner ikke at finde ut, hvad som er ret og
hensigtsmæssig; men i sine famlende bestræbelser naar den uviU
kaarlig frem til værdifulde resultater uten at disse var tilsigtet.
Først senere hen kan de samme værdier frembringes vilkaarlig.
Det er menneskets opgave — forkynder «energismen» —
at ta de flest mulige energier i sin tjeneste, for at aands*
magt kan komme til at styre naturkræfterne. Naturligvis
har ogsaa det moralske sindelag fra energetisk synspunkt langt
videre betydning end den enkelte moralske handling. Forskjellen
er forsaavidt som mellem en stadig sprudlende energikilde og
en isolert energiutladning.
En alsidig og konsekvent gjennemførelse av det voluntaristiske
princip findes i pragmatismen, den nyere filosofiske retning, som
paa alle feiter opstiller «praktiske» synsmaater som rettesnor.
Begreper — heri medregnet naturlovene — betragtes av
pragmatikerne som «tænkningsinstrumenter». Det er disse be*
grepers funktion at fremme værdifuld handling eller forberede
saadan ved at stifte orden og sammenhæng i erkjendelsen. Jo
skarpere begrep, desto finere instrument. Den begrepsmæssige
sandhet har saa at si alene bruksværdi, som hjælpemiddel for
et intelligent aandsregimente.
Rikest er efter samme lære det sjæleliv, som har de videste
interesser og hermed ogsaa den sterkeste magt til at gripe og
beherske tilværelsen. Hvad som bidrar hertil, eier forsaavidt
sandhet, hvilket igjen vil si, at ogsaa de livsstyrkende følelser
falder ind under sandhetens synsvinkel.
Hver sandhet har dernæst bestand, saalænge indtil at den
maa vike for endnu mere vidt omfattende sandhet.
Paa denne maate søker pragmatismen bl. a. ogsaa at av*
svække betydningen av de intellektualistiske angrep paa det
religiøse følesæt.
Det bør tilføies, at et begrep, som skal kunne brukes paa
ethvert f elt av virkeligheten, maa være frit for motsigelse. Forsaa*
vidt stemmer i grunden pragmatisme og traditionel logik overens.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
