Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Racehygiene - Sjukt sjæleliv. Vrangforestillinger - Tro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
virkelige liv og derfor til gjengjæld søker efter forløsning ved
fantasivirksomhet. Det voluntære grundlag er her tydelig nok
— som forøvrig overalt indenfor psykiatriens omraade.
Tro.
Med uttrykket «tro» betegner vi den følelse, at noget be*
sitter «virkelighet» eller «virkekraft». Vi trpr f. eks. paa vore
personlige erfaringer, fordi vi føler dem som virkende energier;
hver gang et sanseindtryk træffer sanseapparatet, paatvinger det
sig vort sind med uimotstaaelig styrke.
Fremdeles tror vi paa andres meddelelser, saafremt ikke
tillidsforholdet er blit brutt ved tomme eller falske utsagn fra
vedkommendes side.
Paa samme vis nærer de fleste oplyste mennesker fast tro
til videnskapen paa grund av dennes overordentlige virkekraft.
Kommer vor personlige erfaring i konflikt enten med andres
meddelelser eller med videnskapen, opstaar tvil; men denne
vil tilsidst løses, idet den virkekraftigste faktor faar overtaket
og bestemmer vor tro. Den kopernikanske verdensopfatning
vandt saaledes seir tiltrods for sansenes prov i motsat retning.
Paa erkjendelsens omraade vil man i tvilstilfælde tro paa
rigtigheten av den forestilling, som fortiden kan formidle den
videste og mest systematiske sammenhæng. I dette forhold
bunder videnskapens magt over sindene. Men av samme grund
vil ogsaa en sandhet ofte bli avvist til en begyndelse, fordi den
ikke passer ind i tilvante systemer (skikker, dogmer m. v.). En
vrang tro, som ikke lar sig rokke, hviler idetheletat som regel
paa et vrangsystem, og det er den indre sammenhæng i dette
som holder troen oppe. —
Vi nærer som nævnt tro til de emner, som efter vor følelse
har virkekraft d. v. s. evne til at fremme eller hindre vore for*
maal. Dypere set staar troen i rapport til vore instinkter; men
i det mere utviklede sjæleliv knytter den sig til bevisste for*
maalsforestillinger. Alt, som har sammenhæng med disse, virker
saa at si troværdig.
Herpaa beror den saakaldte ønske’tro d. v. s. villigheten til
at godkjende, hvad som stemmer med forhaabninger og inter*
esser idetheletat. (Bedürfniss*Glaube, Ebbinghaus). At der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
