- Project Runeberg -  Aschehougs konversasjonsleksikon / 2. utgave : Supplementsbind /
417-418

(1920-1932)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjelt ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

417

Hjelt—Hochstetter forland

418

regler for særskilt tilkallelse som høiesterettsdommer og
for ansettelse av dommerfullmektiger i vedkommende
domsogn. Ifølge domstollovens § 5 må ikke flere enn 2
av de 7 høiesterettsdommere som forretter i den enkelte
sak, være særskilt tilkalte dommere, såfremt domfør rett
allikevel kan settes.

Hjelt, August Johannes, finsk statistiker, død
1919.

Hjemmearbeide (industrielt), er regulert ved lov av
15. febr. 1918, jfr. lov av 6. juli 1923 og 15. juni 1928.
Derved forståes industrielt arbeide som mot vederlag
utføres av arbeider for arbeidsgiver eller for mellemmann,
når arbeidet utføres i arbeiderens hjem eller et annet sted
hvor arbeidsgiveren ikke har tilsyn, eller på
mellem-mannens verksted. Overtilsynet med loven føres av
hj emmearb eidsrådet som har sæte i Oslo. Dessuten
kan der i de enkelte kommuner oprettes lønnsnevnder,
som skal fastsette en minstelønn for visse yrker.

Hjemmenes vel i Oslo. Til foreningen hører
festekontor oprettet 1898, spisekvarter oprettet 1900,
delikatesseutsalg, suppekjøkken, tesalong, lærlingevesen
i hustell, sykurser, vevkurser, blomsterarbeide blandt
skolebarn, formidling av landophold for studerende
ungdom, lægekontrollstasjon for barn før den skolepliktige
alder, husmorskole med spebarnavdeling «Rosenvilde» i
Sandvika ved Oslo, «Hjemmenes vel’s bikube»
(utsalgssted for hjemmeindustri) i foreningens egen gård. En
gang om måneden avholdes medlemsaften med foredrag,
og likeså en gang i måneden diskusjonsaften for yngre
husmødre. Hver onsdag aften i vintermånedene har
medlemmenes hushjelp anledning til å tilbringe sin
friaften i foreningens lokale. På medlemsmøtene har man
tatt op til drøftelse mange familieøkonomiske og sociale
spørsmål og på denne måte gitt støtet til en rekke
praktiske reformer. Foreningen utgir sitt eget
medlemsblad. Foreningen har en rekke fond, «Lånefond til
utdannelse av ubemidlet kvinnelig ungdom i praktisk
erhverv». «Christineforeningens fond til fordel for Oslo
Hjemmenes vels medlemmer» (rekreasjonsfond for slitte
husmødre), O. H.v.s brudeutstyrslegat for hushjelp festet
ved foreningens festekontor til dets medlemmer, for
husmorskolen «Rosenvilde»s vedkommende grosserer
Bommen og frues legat til videreutdannelse av en elev fra
skolen, og Blikstads legat for spebarnavdelingen til
friplass for barn fra Bærum kommune. Efter ansøkning
bevilger styret fri middag i studietiden til 5 ubemidlede
studenter. Foreningen administreres av et styre på 10
medlemmer og et representantskap på 13 medlemmer
med 5 suppleanter. Formannsplassen har videre vært
innehatt av fru Hanna Ihlen samt fra 1931 av fru Inga
Hanssen. Foreningens medlemstall er ca. 4 000. [Ny
litt.: Foreningens 25-årsberetning 1898—1923.]

Hjemstedslære. Av nyere metodisk litt. bør særlig
merkes Anna Sethne og A. Killingstad, «H., håndbok for
lærere» (1928), De^suten er der i de senere år kommet
en hel rekke lokalbeskrivelser, som danner det
nødvendige supplement til de grunnleggende almenmetodiske
veiledninger.

Hjernebetendelse. En eiendommelig form er den
såkalte smittsomme sovesyke (enceph alitis
epidemi c a eller 1 e t h a r g i c a), ikke å forveksle med den
afrikanske sovesyke (s. d.). Den finnes beskrevet av
eldre forfattere, og den optrådte omkring 1890 i Italia
og på Balkanhalvøen. Dens mest karakteristiske tegn er
feber, øiensymptomer og søvnighet; patientene kan
sove dag efter dag, bare la sig vekke for å mates. Den
må skyldes et eget smittestoff som vi ikke kjenner.
Undertiden far den et kronisk forløp og kan gi meget
vekslende sykdomsbilleder med krampaktige tilstander
og med lammelser. Døden kan inntre under det akutte

stadium eller først efter lengere tid, kanskje efter år,
som følge av sjukdommens utvikling i hjernens centrer.
I de siste år har man i en rekke land også sett en
h. optre mellem 10. og 14. dag efter kokoppevaksinasjonen,
med kramper, bevisstløshet og ganske stor dødelighet.
Den har forekommet også i Norge. Årsaken kjennes ikke.
Den kan ikke være selve kokoppesmittestoffet, men
kanskje et annet smittestoff, som mobiliseres ved den feber
kokoppevaksinasjonen gir.

Hjort, Johan, n. zoolog og fiskerikyndig, har videre
utgitt «Utenrikspolitiske oplevelser under Verdenskrigen»
(1927) og essayene «Keiserens nye klær» (1930). H. var
varamann til stortinget 1928—30.

Hjorth, Ingvar Olsen, n. arkitekt, død 1927.

Hjortø, Knud, d. forf., har i flere nye
novellesamlinger fortsatt sine kvinnepsykologiske studier, således
bl. a. «Kvinden vor medhiælp» (1916), «Drømmen om
kvinden» (1928) og «Tre i spillet» (1930). Andre bøker
er «Faust» (1921), «Den gule krønnike» (1923),
rpemoa-rene «Tænkt og oplevet» (1925) og de sproglige studier
«Sprogets luner» (1928). Død 1931. [Litt: O. Friis og
F. Johansen, «K H., karakteristik og bibliografi» (1924).]

Hjul (dampskibs-h.\ Meget grunngående skib får
undertiden et skovlhjul helt akter i skibet. Det er da anbragt
midt på drivakselen og ikke på endene. Kalles da hekk-h.
i motsetning til side- h. på de almindelige h.-skib

Hjulryttere. H -avdelinger anvendes nu vesentlig i
opklaringstjenesten sammen med kavaleri eller andre lett
bevegelige avdelinger. Mange steder er derfor
h.-avdelingene nu knyttet til kavaleriformasjonene. I land hvor
der for divisjonene settes op lette opklaringsgrupper,
inngår gjerne ett eller flere h.-kompanier i disse. Således
består den lette gruppe ved en engelsk
infanteridivisjon av 1 eskadron, 2 hjulrytterkompanier og 1
motor-mitraljøsebatteri. Hos oss har man 5 hjulrytterkompanier,
ett ved hver av 1.—5. divisjon. 1., 2. og 5 divisjons
h.-kompani er knyttet til divisjonens dragonregiment,
mens 3. og 4. divisjons h.-kompani er knyttet til et av
infanteriregimentene i fred. Ved siden av disse
kompanier er der ved hvert infanteriregiments stabsavdeling
en h.-tropp på 40 mann. Dessuten har alle avdelinger
det nødvendige antall h. for utførelse av ordonnanstjeneste.
De spesielle h.-kompanier skal om vinteren anvendes
som skiløperkompanier. Enkelte land har større
selvstendige h -formasjoner, således har Belgia 2 selvstendige
h.-regimenter å 2 avdelinger å 2 h.- og 1
mitraljøse-h.-kompani. Holland har 1 h.-regiment på 5 h.-kompanier.
Schweiz har 2 h.-kompanier pr. divisjon, men dertil
kommer som armétropper 3 avdelinger å 2 h.-kompanier.

Hjarne, Harald Gabriel, sv. historiker, død 1922.
Posthumt utkom et historisk verk om «Japan» (1923)
og «Två svenska japanfarare» (s. å.).

Hjorleifsson Kvaran, Einar, isl. forf., harskrevet
en fortsettelse av «Overmagt», «Guid» (1911, d. overs.
1919), samt dobbeltromanen «Sogur Rannveigur» (1919—
22, d. overs. «Rannveigs historie» 1923 og «Rannveigs
ægteskab» 1924). Har hatt diktergasje.

Hjørundfjord, herred i Møre fylke, 1872 innb. (1930);
4 pr. km.^ Ysteri. Utbyttet av fiskeriene var i 1929
20 000 kr. Antatt formue 1929 3 363 000 kr., antatt
inntekt 730 000 kr.

* Hobby [ho’bi], (eng.), kjepphest; kjær
(bi)beskjef-tigelse.

Hobøl, herred i Østfold fylke, 2 491 innb. (1930); 16,9
pr. km.2 Meieri. Antatt formue 1929 10 568 000 kr.,
antatt inntekt 1 500 000 kr.

* Hochstetterbreen, Svalbard, stor bre på
sydvestsiden av Hinlopenstredet, syd for Wilhelmøya.

* Hochstetter forland, Øf>tgrønland, bergfull halvø
innenfor Shannonøen på 75° 30’ n. br.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:10:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aschehoug/2-sup/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free