Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ASPASIAS B^QON 57
«Udmerket godt — men anstreng dig ikke,
Ragnar. »
«Flyt dig litt nærmere og hold mig i nåanden
er du snild. Jeg har saa uendelig meget at takke
dig for, Aspasia.»
«Ni^? det er vi3t litet.»
«Nei — nei, det er meget, det er alt. Du har
ikke alene været den, som altid har møtt mig
med forstaaelse, men — jeg maa skrifte det, før
jeg dør: jeg har elsket dig. Du har været min
tause kjærlighet, min inspiration.»
«Jeg — en gammel kone. Det er bare noget
du har indbildt dig Ragnar, i din trang til at ha
en gjenstand at beundre.»
«Aa nei, nei. Jeg drømte om at kunne eie
dig, hvis jeg engang kunde bli frisk og bli dig
værdig. Nu er det jo alt forbi. Men jeg hadde
lyst til, at du skulde vite det nu for at forståa,
hvor meget jeg har at takke dig for. Du blir
vel ikke fornærmet over min tilstaaelse, du maa
tilgi mig.»
tole Bit lommete>rl<iXde o^ tirret Bveden
av nan3 pande. «3tal<l<arB Bvl<e, ven,» 8a
nun vare.
«Og vil du nu til farvel spille pinsekoret for
mig? »
Hjørdis tok notebladene, satte sig ved pianoet
og spillet. «Det er herlig Ragnar, det er det
skjønneste, du har komponert.»
«^sa oF do^ 3aa rin^e mot, nvad det burde
vZere. Nen nu maa vel du
«^e^? vil 3itte c»A vaal<e ber KO3 di^ mat.»
«Vil du — min evi^e I<)2erli^net. »
blev Blttende der Ka3kam. I^an talte
ikke mere, bare laa 0^ Baa paa kende 0^ 3milte.
Nen I^’e<rdiß talte til nam om av det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
