Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
I VH^IOKLXB VOLD
ut P22 gaten. Oldinger, kvincler, barn maatte
utnungret 3lZepe Big avßted. 3ank en kvincle av
mZegtig om paa veien, 6reve3 manclen uten
visere avßted. Det er dette, som Kaldeß Keißerlig
befordring. »
«Det er underlig, at man ikke mister troen paa
en Guds førelse under slike tilstande, » sa Hjørdis
forfærdet.
«De har ret. At et ædelt og dannet folk skal
dømmes til at synke tilbake til barbari og træl
dom er uforenelig med tanken paa en retfærdig
Gud. Vi faar selv være guder og ta vor skjæbne
i vor egen haand,» sa baronessen trodsig.
«Utbrøt der opstand paa nyt, stillet Minya og
jeg os paa barrikaden. Heller utryddes helt end
langsomt at forslaves.»
Man hørte vognrammel i alleen, der førte til
slottet. Og md rullet et elegant kjøretøi til ind
gangstrappen. En gallonert tjener traadte md og
avleverte et visitkort og et brev. Hr. Lykinski
kastet et øie paa visitkortet. Der stod: «Grev
Orlow». Og brevet var en anbefaling fra gene
ralguvernøren. Det var jo det samme som at
faa alle døre slaat paa vidt gap. Og man saa
ogsaa snart hr. Lykinski staaende med bøiet
hode foran vogndøren og byde den ukjendte gjest
velkommen. Ut steg en ældre mand i russisk
generaisunisorm. Han hadde graasprængt håar
og skjæg, krum næse, kvasse sine og saa i det
hele statelig ut.
«De maa undskylde min paatrængenhet hr.
baron,» 82 grev Orlow; «men jeg kunde ikke nu,
da jeg er paa reise i eders land, motstaa lysten
til at se Deres berømte gamle park og slot. Og
det saa meget heller, som vor ærsde guvernør
forsikrer mig, at De hører til de stille, fornuftige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
