Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166 I DÆMONENS VOLD
Da vendte hun ansigtet mot puten og brast i
såar graat.
«Aa Adolf, Adolf, der er kommet en stor
ulykke over mig.»
«I^vad er det da? si mig det, Hjørdis, til mig
kan du da si alt, vet du.»
«^ei, kan ikke, det er for 3krNkkeliA.»
«Det skrækkeligste er dog at tie stille. Elsker
du Bogdanov?»
Hun laa stille uten at se til side. Hun bare
nikket, og jeg sat bare og strøk hendes haand.
«Aa, du maa ikke bli vred paa mig, Adolf.
Jeg har kjæmpet imot saa længe, men nu kan
jeg ikke mere.»
«Elsker da han dig igjen?»
«Jeg vet ikke. Aa, du maa ikke si noget til
ham. Jeg gaar omkring som en syk. Han har
rent besat mig, jeg kan ikke tænke paa andet
end ham.»
«Vil du da, skal 3killez fra di^?»
«Aa nei, nei,» — og hun klamret sig som
angst til min arm — «du maa ikke gaa fra mig,
Adolf — hører du — du maa bli hos mig og
beskytte mig. Jeg er saa angst.»
«I^sler du di^ da ul^kkeli^?»
«^.a nei^ nei, 32a lvkkeli^. nar
aldrig oplevet noget saadant. Jeg nar aldrig
tænkt, at slikt var mulig. Det er vaaren, som
er kommet over mig. Der risler bækker av
fryd, der kvidrer fugler derinde; der sitrer og
skjælver salighet i alle mine nerver, naar jeg gir
efter og spinder mig md i mit nye lyksalighets
rike. Er dette kjærlighet, saa har jeg aldrig før
følt, hvad kjærlighet var. Og dog er jeg angst,
han maa intet vite, ellers dør jeg av skam.» Og
hun rødmet Bom en ung, undselig jomfru, og hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
