Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I VHMOXNNB VOLD 179
«Vet ilclce, lierre.»
«Det blir snart paa tide at slåa et slag. Nu
er jeg ogsaa 32avidt sZerdi^. Og da kommer
mange til at sprælle i nettet, Loris.»
«^a, nerre.»
«^Vt vZere entusiaBt er ciet ciummeBte man Ican
«Ganske visst, herre.»
«At ofre sig for andre burde man overhodet
ikke. Man skaper sig bare unødige ærgrelser
ved det. Man har skam nok med at passe sig
selv. »
«^a, nerre.»
«At tjene penge, KIZe sig godt, leke med
fruentimmer og overhodet more sig, det er livets
sunde filosofi. Ikke sandt, Loris?»
«^O, nerre.»
«Du plages ikke av begeistring, Loris? hvad?»
«Nei, herre.»
«Nen vil Aerne t^ene pen^e?»
«^2, nerre.»
«Vel. Der drypper nok litt av til dig ogsaa,
Loris, hvis alt lykkes. Og Tatjana aner frem
deles intet? Og de forbudne skrifter er ikke
avsendt endnu?»
«I^ei, nerre.»
«Det er godt. Jeg har befalt, at de skulde
ligge lagret der under gulvet indtil videre. Saa
maa du holde alt beredt til pludselig avreise,
Loris. Naar bomben springer, er jeg forsvundet
fra Warschau for bestandig.»
Hjørdis sat ved sit piano og spillet, da hun
pludselig stanset og likesom lyttet. «Kaldte han
ikke?» spurgte hun Margit, som sat ved sytøiet.
«Hørte du ikke, han ropte mit navn?»
«Hvem?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
