Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 DÆMONENS VOLD 195
gende at erkjende det, men det er 323, Er det
da en straf for noget, jeg har syndet i et for
rige liv?»
«Jeg vet ikke, Hjørdis, jeg staar her like hjæl
peløs som du.»
«Adolf, la os reise herfra, jeg er ræd for at
være her længer.»
«Og hvor vil du saa, vi skal drage?»
«Hjem til Nordland — hjem til mine barn
domsminder. Der er endnu en god stund tilbake
av sommeren. La mig se igjen fjeldtinderne og
sneen og den blanke sjø og ærfuglene og nøstene
og baaterne, som speiler sig i sundet. Det gir
sindet fred og renhet. Der lurer ingen onde
magter bak.»
«Ja, og se Nils’ stue — det gamle doktorhjem —
og leke, at vi endnu er unge mennesker, som er
paa baattur sammen. Der møtte jeg jo min
skjæbne, som jeg nu velsigner. Ja, det vil vi,
Hjørdis. — Aa, men maleriet — Lykinski — jeg
maa jo gjøre dette forbaskede maleri færdig
først. »
«Det var sørgelig. Saa maa jeg trøste mig
hos Tatjana saalænge.»
«Er hun død?»
«Ja, hun blev fZen^slet med de andre og dømt
til Sibirien. Saa kvalte hun sig i sit strømpe
baand i sin celle.»
«Stakkars Tatjana! Er det ikke forfærdelig?
Ja, nun sa til mig, at hun ikke engang til vilde
til Sibirien. Hun var en karakter, Tatjana. Men
hvorledes blev de opdaget?»
«Lo^ci2NoV.»
«^,tter Lc>^62nnv. Det un6rer mi^ l)2re, 2t
vi blev Bp2rte.»
«Tatjana — vet du ikke, at "lakana er død?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
