Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Avrohmche Nattergal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 Avrohmche Nattergal.
saae. Han ynfkede sig blot ti Mcends Kraft og Mod
til at kvcele ham eller idetmindste kaste ham ud.
Tceppet gik igjen op, og medens Stykket stred
frem, beryrte det Avrohmches Indre paa en Maade,
han aldrig fyr havde havt Anelse om. En dybt skjult,
smertelig, pludselig vaagnende, poetisk Sands for-
raadte ham, at der hist nede udviklede, rprte sig
en sympathetisk, omsiggribende Aand eller Stem-
ning — vi kalde den romantisk — som han for-
længst var voxet fra, eller som man med Rette
eller Urette ncegtede hans Sjcel at vcere delagtig i,
medens Emilie og selv den afskyelige unge Person
efter Verdens Mening hsrte til. Han fslte det
med usigelig Vaande, han var tilstede som ved en
Dsdsdom over sig selv eller som ved sin egen Be-
gravelse. Aldrig havde Scenen gjort det ved ham
som nu.
„Alle de smaa Billeder vendte sig omkring" —
Ridderne og Damerne og de unge Forelskede
hustede pludselig hans Faders Ord og sagde til
ham: Hvorfor vil Du blive pebet ud? For Din
krumme Nceses og Din fljceve Munds og Dine
fljceve Bens Skyld! Og saadan som de bestreve
ham, saadan saae han sig, afflrcekkende og fremmed
imellem dem, jammerlig forskudt. Men den Musik,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
