Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13 Indledning.
Aarlig om den Morgen,
derude var Ottesang ’),
til Kirken skulde Hr. Aslag,
dertil hans Liljevand.
Den Ridder, han sidder paa højen Hest,
hans Hu løber hannem saa vide;
den Jomfru blev løft’ i hængendes Karm,
hun bær’ hendes Sorg med Snilde.
Mælte det Skønne Valborg,
hun kom i Rosenslund:
»Der sukker sjælden et glad Hjerte,
ofte smiler den sorgefuld’ Mund«-.
Uden for Marie-Kirke,
der tren de fra deres Heste;
saa fulgte de dennem i Kirken ind,
de rige Frænder og de bedste.
De stedtes midt paa Kirkegulvet,
der møder dennem baade Præster og Klerke,
at dem var begge i Hjertet Ve,
det kunde man paa dem mærke.
Der mødte dennem Ærkebispen
med sin sølvbundne Stav,
med alle sine Ordensbrødre,
skulde skille den Venskab ad.
>) I den katolske Kirke var der syv »Tider« d. e. syv
Tidspunkter i Løbet af Døgnet, paa hvilket der holdtes
Gudstjeneste. »Ottesang« var i Norden Benævnelsen paa den
af »Tiderne«, som afholdtes lige før Daggry (»Olte« er
et gammelt nordisk Ord, der betegner den sidste Del af
Natten).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
