Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Da »den liden Smaadreng« har bragt Valborg
Budet om Aslags Død, uddeler hun alt sit Guld til
Kirker og Klostre, til sine Frænder, til Enker og
faderløse Børn, og forkynder saa, at hun vil gaa i
Kloster:
»I træder frem, Aage Ærkebisp,
I vier mig i Dag til Muld!
Jeg sværger eder’ Klosterorden,
som Marie skal være mig huld[1])!«.
Der var saa mange Grevesønner,
de bar’ baade Angst og Harm[2]),
der de kaste det sorte Muld
over Valborgs hvide Arm[3]).
Nu ganger Valborg i Kloster,
hun lever med megen Tvang;
hun forsømmer ej Messe,
ej heller Ottesang.
Gud dennem forlade, som Aarsage er,
at de ej sammen maa være,
som have hinanden af Hjertet kær,
og elske i Tugt og Ære[4].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
