Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29 Indledning.
af Kærlighed og Had, af Harm og Ømhed
gærer en evig Uro i mit Bryst.
Selv kan han ikke elske, men han finder en
»Lindring i et hjælpe den, som elsker«. Et mørkt
Tungsind har ligget knugende over ham; han tror,
det stammer fra, at han hidtil ikke har lydt sin
døende Moders Bud: at bringe Erland hendes sidste
Farvel. Og han er tillige en underlig svænnersk
Natur. »Min Tanke«, siger han til Erland, »dvæler
helst i Evigheden«. Derfor er for ham hans
Forklædning som Olaf noget andet og mere end et
fromt Bedrageri. Han tror, at Olafs Aand har taget
Bolig i ham, at han er »St. Olafs blege Larve«,
»hans virkelige Genfærd«.
Axels Hjertensven er »en Tysker«. Man
studser maaske i første Øjeblik derover; men dengang
»Axel og Valborg« blev skrevet, kendte vi endnu
ikke den slesvigholstenske Bevægelse, endsige 1848
og 1864. Haarde Kampe og bitre Tab havde endnu
ikke gravet en dyb og bred Kløft mellem Danskere
og Tyskere1). Der var i Begyndelsen af dette
Aarhundrede et nøje aandeligt Forhold mellem de to
Folk; vort Aandsliv havde gennem lange Tider
udviklet sig gennem Paavirkninger fra Tyskland.
Oehlenschläger selv er jo et slaaende Bevis derpaa.
Det er i Følelsen af dette Slægtskab, at Digteren
lægger disse Ord i Munden paa Axel:
Kampen mod »Tyskeriet« i Slutningen af det 18.
Aarhundrede var fremgaaet af Harmen over, at indvandrede
Tyfkere, støttet af Regeringen, bredte sig her i Landet
og ofte beklædte indflydelsesrige Stillinger. Men den
var egentlig ikke baaren af nogen Uvilje mod selve den
tyske Nation.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
