Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
Indledning.
at der hørte noget mere til at være Biskop end
det at være et skikkeligt Menneske; men Hakon
har nu engang taget sig en Biskop, som er ganske
— uskadelig.
Knud er Munk, men kun af Navn. Denne
Karakter, der elsker det onde, er, som det synes,
uden Forhold til det religiøse. Til en af de Kæmper,
der holder Vagt i Kirken, siger han ganske vist:
Forsynd dig ej!
Saa gerne kanst du tvivle, Søn, om Himlen
og om din Salighed, som om St. Olaf
og om hans Jærtegn.
Men det er kun Komediespil; han maa jo spille
sin Bolle som Munk. Hans sande Tankegang
kommer frem, da Genfærdet viser sig. Efter at
han har overvundet sin første uvilkaarlige Frygt —
der viser, at han ikke er helt fri for Menneskets
Bædsel over for det ukendte, det gaadefulde —
udbryder han: »Det er Bedrageri! . . . Det er en
Gøgler! Der spøger ingen Aander ... St. Olaf
er en Støvhob, en Ormesæk«. Men, da han
dødelig saaret vælter sig paa Kirkegulvet, lister Tvivlen
sig frem af den skjulte Krog, hvor den har ligget
paa Lur, ukendt for ham selv: »Var det et
Menneske? Han stødte Spydet mig i Brystet med en
unaturlig Kraft<. Saa søger han at, kvæle Tvivlen:
»Nej, nej, det var en dødelig! Alt dør. Der er jo
ingen Evighed . Men Tvivlen er sejglivet. Og da
han, medens han famler om sig, for at finde noget
at stille Blodet med, faar fat paa Valborgs
Blomsterkrans, saa kalder dette betydningsfulde
Sammentræf frem fra hans Sinds Dybder den lille Best af
noget ægte menneskeligt, som ikke er fortæret af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
