Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Første Akt.
43
ej hugget ud i Stenen, ridset ind kun
med svage Træk i Træomfatningen.
Vilhelm. Din Valborgs Maal?
Axel. Bi, bi en liden Stund,
lad mig forhøje Nydelsen ved Dvælen!
Vilhelm. Naar skarst du det?
Axel. For fem Aar siden, da
jeg tren i Kirken for til Gud at bede,
for Afsked med min Kærlighed at tage
og med mit Fædreland. Min Valborgs Moder
var nylig død, og Valborg sat i Kloster
at lære Sømmen sy og læse lære.
Hun var kun femten Aar; men, o min Broder!
den modne Sjæl alt smilte som en Engel
igennem Øjets Himmelblaa. — Jeg kom;
det var en aarle Morgenstund. Kong Ejsten
var fanget Dagen før, og skændigt myrdet.
En vældig Bædsel drev mig bort fra Norge.
Grumt raste Landets Sønner mod hverandre;
grumt raste Kærligheden i mit Bryst.
Jeg bad til Gud, at ud han vilde slukke
den stærke Flamme, der, endskønt uskyldig,
dog skyldig brændte til min skønne Frænke.
Jeg bad, og som jeg bad, da aabnedes
hist Klosterdøren, hvorigennem ellers
de fromme Nonner komme hid til Messen.
Det undrede mig, at de kom saa aarle;
men ak! det var kun én, en uindviet,
hvis Skønhed Sløret endnu grusomt ej
bedækte. Tæt det sorte Klædebon
sig vandt om hendes smækre Midje; blegt,
som Silke faldt det silkebløde Haar
I Fletninger om Skuldrene. Hun saa
mig ej, hun knælte her for Graven, Vilhelm!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
