Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Første Akt.
45
ifald vi handlede mod deres Raad?
Se vore Mødre paa Ligstenene!
De bøje deres Hoveder, de græde
af inderlig Medlidenhed for os,
for deres Børns grusomme Skæbne!« Vilhelm!
da skar jeg vore Træk i Pillen der,
og svor igen: Jeg kommer hjem med Orlov
fra Paven, eller aldrig, aldrig mere!
Vilhelm. Hvor lykkeligt at stande ved sit Maal,
begavet nu med alt, hvad forhen mangled!
Kom, lad os efterse dit Navnetræk!
Axel. Ja, det skal være mig mit første Varsel.
Han gaar hen mod Pillen og opdager Blomsterkransen.
0, Vilhelm! Vilhelm! Valborg er mig tro;
Himlen er ej saa blaa som disse Blomster.
Han omfavner sin Ven.
Vilhelm. Lyksalige, som elsker, og som elskes!
Axel. Stalbroder! hav Taalmodighed med Axel!
lad ej hans Blødhed trætte dig. Snart er
han lykkelig, da skal han dele Livet
imellem Valborg og sin Broder Vilhelm.
Du fulgte mig til Norge, for at kende
den nordiske Natur. Alt skalst du skue;
men Kærligheden, Ven! er ogsaa nordisk:
den høje Agtelse for Kvinden, Vilhelm,
har Sydens Ridder lært af Nordens Kæmpe.
Hvis du vil kende Nordens Aand og Sæder,
maa du begynde med dens Kærlighed.
Vilhelm. Elsk du, min Ven! sværm og vær
lykkelig.
Du kaared dig en ærlig Tysker til
din Ven, og du skalst altid finde sand
Deltagelse ved dette Bryst.
Axel. Det véd jeg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
