Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Første Akt.
51
Mit Blik er mere roligt, mere skarpt,
min Hage skjules tæt af dunkle Dun.
Mit Sværd har ikke rustet i sin Balg
imidlertid. Den store Henrik Løve
udmærkte mig; for hans Skyld bærer jeg
mangt sammenskrumpet Ar paa Bryst og Skulder.
Var jeg elskværdig før i Valborgs Øjne,
da maa jeg mere vorde det som Mand;
hvad elsker Kvinden mer end kraftig Manddom?
Hans Øje falder paa Kransen.
0, hulde Blomster, som en lysegrøn
Majdag, omhvælvet af det himmelblaa,
mildner I Sorgen i mit Hjerte. — Thora
kommer fra Messen alt med sine Møer.
Til Sagen! Som en sølverhaaret Gubbe
jeg spejde vil min Skæbne. Er hun utro,
da bort saa hastig, som jeg kom! da lynsnar
i Henrik Løves Hær tilbage! Bråt
jeg finder der min Død for Vendens Økse.
Og fanges jeg, og ofrer Hedningen
mig hen for Radegast, for Svantevit,
for Provo eller for den grumme Siva —
hvad er det mer? Jeg faldt et Offer alt
her for en kristen, mere grum Gudinde.
Han gaar afsides. Dronningen gaar igennem Kirken med
sine Fruer og Jomfruer.
Valborg kommer i det sidste Par; hun standser i
Forgrunden, og siger til sin Følgesøster:
Gak du foran, Svanhvide! at jeg ene
kan gøre Bønnen efter daglig Skik
her ved min Faders og min Moders Grav.
Jeg følger efter.
Dronningens Følge gaar bort. Valborg knæler ved sine
Forældres Grav.
Axel, som forklædt er kommen tilbage og knæler i en
Afstand.
Himmel! det er Valborg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
