Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
Axel og Valborg.
Et omvendt A! Saa gaar det vore Hjerter.
Vi er én Sjæl i tvende Parter adskilt,
hvis hele Stræben er at enes atter.
Krist signe dig! Smyk dig som Brud; du finder
din Axel her igen som Brudgom. Han gaar.
Valborg. Axel! —
Hvor han er vorden mandig tillidsfuld!
Hans Blik udstrømmer Munterhed og Trøst.
Hvi gikst du bort og lodst din Valborg ene
tilbage mellem Gravene, min Axel?
Nu falder atter ængstligt hendes Øje
paa hendes Moders blege Billed hist.
Hun græder end bedrøvet; ak, som om
hun vilde sige: »Ulyksalige!
I fryder eder i et stakket Haab.
En grusom Skæbne har oprejst sin Mur
af Jern imellem eders Hjerter. Først
i Graven —« Gud! i Graven faldt hans Ring,
i Haralds Grav! — Han stander i sin Rustning,
den døde Konge, barsk og trusselsfuld,
med Haand paa Sværd, med vredtindtrukne Bryn.
Vor Stammefader! ak fortørnes ej!
Min Axel bringer Pavens Orlov hjem,
vort Ægteskab er ingen Brøde længer. —
Men, ak! han truer ubevæget fort,
som om han vilde sige: »Intet Brev
kan svække Blodets Magt; ej nogen Bulle
gør Indgreb i Naturens hellige Orden.«
Og Axels Ring — o, alle gode Helgen!
den trilled i vor Stammefaders Grav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
