Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
Axel og Valborg.
han viste Magnus Blinde, Biskop Rejnald,
det gaar saa ilde med hans Afkom nu,
at der er intet Held og ingen Trivsel
med al den Gilske Slægt, ihvad den virker.
Saa taler Folket, og del krænker mig.
Hak o n.
Sligt Eventyr bør krænke gammel Kvinde,
ej gammel Helt.
Sigurd. Ærværdighed og Varsel
er i et Folkesagn.
Hakon. Og Overtro —
Jeg skuer Broder Knud.
Sigurd. I ham er Vantro
uden Ærværdighed, den lumske Hykler!
Jeg har en Ækelhed for dette sorte,
langsomme Sneglehus. Kom, Hakon! følg mig,
lad Sneglen krybe.
Hakon. Sigurd! tal med mer
Ærbødighed om Kongens Skriftefader.
Sigurd. Din Skriftefader? Nu i Herrens Navn!
Hakon. Jeg har en vigtig Sag ham at betro.
Sigurd.
Gud naade da din Sag! Farvel! Jeg plejer
just ellers ej at drives let paa Flugt,
men for de sorte Kutter er jeg Nidding. Han gaar.
Hakon. Utaalelig med samt sin Ærlighed,
med samt sin Kraft! En evig Tugtemester!
Hvor kildrer det dog den forfængelige
at revse, rette, hvor han ser en Higen
hos andre, som han selv ej har! Du finder
din Fryd i Kampen kun; derfor skal Hakon
kun ogsaa finde Fryd i den. Din Alder
har slukt al Elskovs Ild; derfor skal Hakon
nu ogsaa døve Flammen i sit Hjerte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
