Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
Axel og Valborg.
Han er den lykkelige. Eders Naade
tror dog at vinde Sejer — hvor naturligt!
I er den mægtige. Saa vidt er alting
fornuftigt, i sin Orden, og naturligt.
Nu gaa vi videre. Axel er kommen;
han bejler om skøn Valborgs Haand. Skøn Valborg
er fader-, moderløs; som Norges Konge
staar I skøn Valborg nu i Faders Sted.
Axel maa søge hendes Haand hos eder,
en Haand, som I af ovenmeldte gode,
naturlige, urokkelige Grunde
ej giver ham. Her er endnu ej Talen
om noget Spil; vor Sag gaar uanfægtet
sin retlige, sin skæve Gang, en Gang,
der sikkert falder ud til Kongens Fordel.
Her har ej Eders Naade nødig altsaa
at sætte Drottens Værdighed til Side
ved hidsig Ordstrid eller noget sligt.
Ung Aksel kommer som en Undersaat,
frembærer eder i Ærbødighed
sit Ærind. Uden Tvivl, da han er kommen
til Nidaros, vil han tilbyde eder
sin Tjeneste mod Erling Skakke. Nu,
sligt Tilbud er ej noget Afslag værd.
Nu gaar han videre, begærer Valborg —
det er en Kirkesag. I sender ham
til Præsterne. Jeg henter Kirkebogen,
beviser Axels Slægtskab med skøn Valborg;
den gamle Erland nødes efter Pligt
til at udføre det, som han maaske
af Sindelag er hel uvillig til.
Kongen har holdt sig rolig i sin Højhed —
og dog er Maalet naaet.
Hakon. Jeg føler dybt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
