- Project Runeberg -  Axel og Valborg /
80

(1910) [MARC] Author: Adam Oehlenschläger With: Frederik Rønning
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

80

Axel og Valborg.

kan ogsa spændes om et raget Hoved;
at ej det bør en Biskop blot sig være
ustraffelig, men vaabendjærv og stærk,
som en Kerub i straalende Metal
med Vredens vældige Slagsværd for sit Eden.
Dog, Augustini Sleskhed lærte Hakon
at søge sig en Bisp, som forestaar
sin Post — uskadelig. Jeg ønsker eder
al Held og Lykke til det høje Kald.

Erland.

Jeg takker dig. Lad mig med Fred og Ro
henvandre det Par Skridt, jeg har til Graven;
jeg vil ej længe være dig i Vejen.
Spild Tiden ej! Din Tidende om Axel
bedrøver mig langt mer. En Yngling skuer
sit Haab i Møde; Oldingen er vant
til Frost og Storm. Den uforsigtige
har kunnet glemme —

Knud. Uden al Tvivl véd

han det saa lidt som Valborg; thi som Sagen
forholder sig, har deres Mødre søgt
at skjule det. Den stærke Thord Husfreja
var Konning Sigurds Mand, saa vild en Kæmpe,
som Sigurd her fra Rejne. Efter Uskik
lod han sin Søn, den unge Axel, løbe
fem Aar rent uden Daab og Sakramente.
Da Immers Datter Valborg skulde døbes,
og holdes over Daaben af Fru Helvig,
bad han sin Frænke tage Gutten med:
»At det dog én Gang kunde vorde gjort
fra Haanden«. Saadan døbtes de tilsammen,
skønt Axel fem Aar ældre er end Valborg;
og for at undgaa videre Skandal
har deres Mødre dulgt det. Men i Bogen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:29:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/axelvalbor/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free