- Project Runeberg -  Axel og Valborg /
81

(1910) [MARC] Author: Adam Oehlenschläger With: Frederik Rønning
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tredje Akt.

81

har Jon optegnet alt. Jeg var til Stede
som Famulus, og mange Vidner leve
endnu, som kan bekræfte denne Sag.

Han viser ham Stedet i Kirkebogen.

Erland. En grusom Skæbne følger denne Slægt.

Knud. En grusom Skæbne følger stedse Synden,
og Synderne i Harald Gilles Slægt
som i hver anden. Dersom Thord Husfreja
smukt havde ladet døbe straks sin Søn,
var Axel ej Daabbroder nu til Valborg;
hvis Axel elsked ej mod Kirkens Bud
sin nære Frænke, men en anden Mø,
da vilde intet hindre ham hans Lykke.
Af Gilskeslægten er Kong Hakon vigtigst;
vel! hvad der straffer Overtræderen,
lyksaliggør hans dyderige Liv.

Erland. I ulyksalige!

Knud. Jeg indser vel,

at slig Begivenhed, ærværdige Herre!
maa saare eders Hjerte. I er gammel,
og eders Helbred ej den bedste. Altid
tror I kun slet om Broder Knud, jeg véd det;
dog har maaske han mer Hengivenhed
for eder, end I tror. Gak I herfra
i Ro til Klosteret! Jeg vil undskylde
for Kongen eders Bortgang her, og gerne
forrette Tjenesten i Dag for eder.

Erland. Gerne forrette Tjenesten? Jeg tror det.
Nej, Knud! du skalst ej være deres Bøddel.
Det trøster den ulykkelige i
sin Nød at høre Skæbnens Dom forkyndes
af en medlidende, en venlig Læbe.
Jeg vil forrette selv min haarde Pligt,
og skulde saa mit gamle Hjerte briste.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:29:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/axelvalbor/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free