Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
Axel og Valborg.
Pigerne tage den røde Rosenkrans af Valborgs Hoved,
en hvid sættes i Stedet.
Hakon.
Forretningen er endt. Man bringe Valborg
til Klosteret! Tilgiv, min ædle Moder!
hvis I var Øjevidne til et Optrin,
som krænked eder.
Dronningen. Gud tilgive digl
Hakon rækker sin Moder Haand, idet han vender sig
om, og betragter Axel og Valborg.
Forretningen er endt. Man skille dem!
Erland bestemt.
End ej. Du har med Strenghed drevet paa
en Lovs Opfyldelse, som maatte gyde
sin bitre Malurtdrik i disse Hjerter;
velan, jeg bringer i Erindring
heien anden Lov, som vennehuld tillader
sligt ulyksaligt Par at tage Afsked
først med hinanden.
Hakon dvæler. Vel, saa gør det kort!
Tag Afsked, Axel! med din Søster Valborg.
Erland. Saaledes var det ikke ment; det stedes
dem frit at tale sammen her i Enrum.
Hakon. For atter daarlig Lejlighed at give
til denne syndefulde Flammes Næring?
Urimeligt er dette Bud.
Erland fast. Men dog
et Bud, som kræver Efterlevelse.
Hakon. Og hvis nu Kongen ej tilsteder det?
Erland med Værdighed.
Saa overtræder han sin Skyldighed,
og jeg erklærer ham i Kirkens Band.
Hakon. Du taler dristigt.
Erland. Som en Ærkebiskop.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
