Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
Axel og Valborg.
for Signes og for Habors, syng ej heller
om Ridder Aage og om Jomfru Else !
Hun brister i Graad.
Axel.
O, Valborg! Valborg! dem kun vi! jeg synge.
Han omfavner hende.
Erland kommer tilbage.
Nu, mine Børn! det kan ej andet være,
jeg nødes til at skille eder ad.
Valborg. Farvel!
Axel. Farvel!
Valborg. Vi ses igen.
Axel. Hos Gud.
De rive sig af hinandens Arme, og gaa hver til sin Side,
Valborg med Følge. Man bliver Vilhelm vår i Baggrunden,
Erland. Ulykkelige Ædelinge! blegt
som Stjerner kaster eders Flamme Genskin
paa min Erindrings Vinterhimmel. Ja,
den er en ufrisk Mand, som aldrig kendte
til Kærlighedens Styrke. Gode Axel!
min Skæbne var din saare lig. 0, min
Eleonora! som en Maane straaler
dit Minde ned paa min Decembersne.
Blevst du din Erland tro til Døden? Ingen,
ak! ingen Læbe bragte ham et Budskab
om dig og om din Død.
Vilhelm i Baggrunden. Eleonora
von Hildesheim blev Erland tro til Døden.
Erland. Taler en Røst til mig fra Gravene?
Han vender sig og bliver Vilhelm vår.
Vilhelm. Selv tvunget af sin Fader Gebhard til
at ægte Rudolf, blev Eleonora
i Hjertet Erland tro; hun favned dig
i Tankerne, naar paa den skumle Schwarzburg
hun nødtes at omarme den forhadte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
