Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fjerde Akt.
103
Endrid.
Nu, deri har vel Gubben Ret; Kong Harald
var en udmærket Helt. I Grækenland
staar højt hans Navn endnu i Ære fra
den Tid, han tjente Dronning Zoe mellem
de tapre Væringer.
Bjørn. Du kommer lige
fra Miklagard; hvor gaar det? Gør I end
det gamle Norden Ære, som i min Tid?
Endrid.
Alting er ej døet ud med dig, min Gubbe!
Bjørn. Sei ei sover end I paa den blotte Jord
med Hjelm om Tindingen, med Skjold paa Brystet,
med Sværdet over Hov’det, med den højre
om Hjaltet, og med Mod og Blod i Barmen?
Endrid. Ej anderledes.
Bjørn. Rider end Kong Olaf,
den hellige Dødning, paa sin hvide Hest
i eders Spidse, naar I gaa mod Fjenden?
Endrid. Det hændes ofte, Fader Bjørn! Har du
ej hørt, hvad nylig sig tildraget har
med Nejter, med hans Sværd?
Bjørn. Nej, Søn! fortæl!
Endrid. I véd, at Ingebjørn, en tapper Svenske,
tog dette Sværd, da Konning Olaf faldt
paa Stiklestad. Det gik i Arv fra ham
til Søn og Sønnesøn. Hans sidste Æt
tjente med mig i sidste Kejserkrig.
Lejren var slagen, og hver Væring hvilte,
just som du siger: i sin Bustning, med
sit Sværd i Haanden over Hovedet.
Som Svensken vaagner, har han intet Sværd,
det ligger kastet langt paa Marken ud.
Saa gik det trende Nætter alt i Bad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
