Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
Axel og Valborg.
og Undersaattens Ret? som glemmer ganske
det heles for sin egen Tarv? Nej, Axel!
hvo Konge være vil, ham bør det sig
at tænke, handle kongeligt. Kom! Erling
er en glorværdig nordisk Kæmpe, ædel.
Forsink ham ikke Sejren; han vil ej
misbruge den. Lad Norges Scepter funkle
i Heltens Haand! det ruster i en Niddings.
Axel. Lad ej din Læbe med spidsfindig Kløgt
forvirre Ærligheden i dit Hjerte!
Hakon er ingen Nidding; Munkens List
har vidst at nære lumsk hans Lidenskab.
Uheldig Elskov, Ungdom, onde Raad —
ét af de tre var nok til at forvirre
det bedste Hjerte. Hakon vilde grumt
berøve mig min Brud — det led jeg ej;
nu vil man grumt berøve ham hans Rige —
det lider jeg ej heller. Hakon er
min Frænde. Erling taler slet om Harald,
vor Stammefader, i sin Grav; han vil
ydmyge Harald Gilles Æt, og sætte
sin egen Søn paa Norges Kongetrone.
Var jeg en Trønder af den Gilske Stamme,
ifald jeg taalte det? En ærlig Svend,
ifald jeg svigted Hakon i sin Nød?
Har jeg ej lagt min Haand i Hakons Haand?
Fortjente Axel denne Liljevand,
dit Venskab, hvis han blev sin Konge troløs?
Erland. Min unge Helt! du taler Pligtens
Ord.
Il at forsvare Kongen med dit Sværd!
Hvi nægter Gud min matte Alderdom
at følge dig?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
