Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
Axel og Valborg.
Sigurd af Rejne og Vilhelm styrte ind med en Skare
Bjarkebejner.
Sigurd. Ha, hugger, stikker!
Forfølger Morderne!
Fjenden drives paa Flugt.
Sigurd til Kongen.
Dit Liv er frelst.
Bliver Axel vår.
Axel i Kongens Kaabe, bleg og blodig,
med Kongens Hjelm?
Axel til Kongen. Nu tag din Hjelm igen,
nu er den mig for tung; følg dine Kæmper,
og lad mig ene med min Vaabenbroder!
Hakon. Axel, min Frænde! er dit Saar —
Axel. Forlad mig,
styrt dig mod Fjenden, hævn Forsmædelsen,
følg Sigurd og de barkeklædte Kæmper!
Sigurd. Ja, Hakon! Norges Skove selv har
rustet
sig ud, for at forsvare Trondhjems Konge.
Se disse Kæmper: Elvegrimmer, Bjørne,
lutter bevægelige Granestammer
fra Fjældene ! I Mangel af et Harnisk
bedækker Træets Bark de tapre Hjerter,
og Eliestangen, hærdet med sin Spidse
i Arnens Ild. gør Fyldest for et Spjud.
Saaledes kæmpe de for Arnens Fred
og Kongens Ære. Stil dig fremst i Flokken!
Saa storme vi, og hævne Axels Drab. —
Du dør en prægtig Død, min norske Broder!
du falder for din Konge. Ogsaa vi
vil følge dig, og hilse dig hos Gud.
Kom, Hakon! lad ham erie med sin Ven;
Livet forlanger Strid, men Døden Fred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
