Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Femte Åkt.
127
Valborg. Min Axel har fortalt mig, at du est
en herlig Harpeslager.
Vilhelm. Ofte dysser
dens Toner mit oprørte Sind til Ro.
Valborg.
Vel! Ser du, hist i Krogen, kære Vilhelm!
der, ved min Moders Grav, en Harpe stande?
Hvor mangen søvnløs Nat har Valborgs Røst
ved den sig hævet mellem Gravene!
Hvor mangen Gang har hun ved den begyndt
paa Ridder Aages Vise! Aldrig sang
hun den til Ende; hede Taarer kvalte
den svage Stemme. Vel, min ædle Vilhelm!
dig skænkte Gud en mere stærk Natur;
tag du den gyldne Harpe, sæt dig hen
ved Kongepillen over for min Axel,
og syng ved Strengens Klang din Sang til Ende,
mens Valborg knæler ved sin Axels Lig,
og rejs dig ej, før alting er forbi,
før Else har sin Aage fulgt i Døden.
Vilhelm. Jeg synger dig din Trøst i
Morgenrøden.
Valborg knæler ved Axels Lig; Vilhelm tager Harpen,
sætter sig, og synger:
Det var Ridder Herr Aage,
han red sig under 0;
fæsted han Jomfru Else,
hun var saa væn en Mø.
Fæsted han Jomfru Else
alt med hin røden Guid;
Maanedsdag derefter
laa han i sorten Muld.
Det var Jomfru Else,
hun var saa sorrigfuld;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
