Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
Anmærkninger.
i den katolske Kirke. Paa Dansk er den oversat i
»Alene Gud i Himmerig«.
Side 86, L. 7: smilker, gammelt Ord for »smiler«. Det
fra Folkeviserne velkendte Udtryk at »smile under Skind«
betyder at smile lønligt (idet den paagældende skjuler
Munden med Skindkappen); det kan altsaa enten
betyde at smile skelmsk eller at smile underfundigt,
lumsk (som her).
— 90, L. 7 f. n.: Axel. Som oplyst i Indledningen (S. 9
Anm. 3) har de ældste Former af Romancen om Axel
Thordsøn Navnet A s lag, der i de trykte Gengivelser
bliver til Axel; og dette Navn er vel ogsaa opstaaet
af Aslag ved en Bogstavomsætning. — Aslag (Aslak)
betyder: »den til Aserne viede Mand, der leger
Kampens Leg«.
— 90, L. 2-3 f. n.: De to Ord »Valhalla« (Valhal), de faldnes
Hal, og »Valborg«, de faldnes Borg eller Beskærmer,
ligger i Betydningen nær ved hinanden, og
Oehlenschläger danner derfor her af dem et Slags Ordspil.
— 91, L. 3: Egeblade. I den græske Oldtid smykkedes
Sejrherren med en Lavrbærkrans; det er en
Efterligning heraf, naar Oehlenschläger lader den nordiske
Helt blive smykket med Egeblade.
— 91, L. 6 f. n.: Dryade var i den græske Mytologi
Navnet paa en Gudinde, som havde sin Bolig i et Træ,
levede og døde med det.
— 95, L. 11: Horoskop var i ældre Tid Betegnelsen for
Himmelhvælvingens Udseende (Stjernernes Stilling) paa
et givet Tidspunkt. Astrologerne (Stjernetyderne) mente,
at de heraf kunde uddrage Slutninger om Fremtiden,
at man f. Eks. kunde spaa et Menneskes Livsskæbne
af det »Horoskop«, som han var født under.
— 95, L. 9 f. n.: Vilhelm er et Navn, som forekommer paa
alle de germanske Sprog. Den islandske (norske) Form,
som Oehlenschläger anfører noget unøjagtigt, var
»Vil-hjälmr«. — Naar Oehlenschläger her om det norske
Maal bruger Udtrykket: »eders danske Sprog«, har
han maaske tænkt paa, at man i den tidlige
Middelalder anvendte Benævnelsen »Dansk Tunge« som et
Fællesnavn for de tre nordiske Folks Sprog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
