Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
4, Feodalismen og bønderne.
Likesom i Grækenland og Rom gik stammerne og
slegtssamfundet under ved indførelsen av
privateiendommen, handelens og industriens utvikling og blandingen
med fremmede stammer og folkeslag. I stedet for
stammen opstod de frie bønders demokratiske
organisation som i flere aarhundreder dannet et sterkt vern
i kampene mot adel, kirke og fyrster. Denne ordning
holdt sig, og selv da feodalstaten opstod og de frie
bønder blev gjort til livegne, forsvandt den ikke
fuldstændig. Kommunerne repræsentertes av familiernes
overhoved, Hustruer og døtre var utelukket fra
raadsforsamlingerne og styrelsen. Den tid da kvinderne
ledet stammens anliggender — noget som Tacitus var
høist forundret over og som han fortæller om med
foragtelige anmerkninger — var forbi. Egteskapets
indgaaen var meget enkelt, Ingen religiøse handlinger
forekom, naar de to var enige og hadde besteget
egtesengen var egteskapet fuldbyrdet. Først i det g9.
aarhundre behøvedes den kirkelige velsignelse for at
egteskapet skulde være gyldig. Og først paa et
kirkemøte i det 16. aarhundrede besluttedes at egteskapet
skulde være et sakrament inden den katolske kirke.
Med feodalstatens opstaaen blev bøndernes stilling
daarligere. De seierrike hærførere bemægtiget sig
store landstrækninger og gjorde sig til herrer over
fællesalmenningerne som de gav bort til sit trofaste
følge. Derved skapte de en hof- eller tjenesteadel
som adlød deres kommando. Bønderne sank, gjennem
de mægtige erobringskrige og indre stridigheter, hvis
haarde følger de maatte bære, ned i fattigdom og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
