Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
Den letvindte maate hvorpaa man kan føre den
elektriske energi frem, dens store delelighet, dens uhyre
enkle betjening og det yderst lette og enkle arbeide,
som kræves til istandsætning og vedlikehold av de
elektriske maskiner, er altsammen avgjordte fordele for
landbruket med dets store flater, hvor en tynd ledning
er tilstrækkelig til at besørge den nødvendige
kraftoverføring. Og da forutsætningen for anvendelsen av
elektriske maskiner kræver transformatorer spredt
utover landet, og et planmæssig elektrisk net, saa kan
meget let anvendelsen av elektricitet i
landhusholdningen forbindes med elektrokulfur, d. v. s. ved
elektricitet at øve direkte indflydelse paa planteveksten.
I de senere aar har plantefysiologerne og ved siden
av dem ogsaa praktiske agronomer været ivrig
beskjæftiget med at studere elektricitetens indvirkning
paa vore vigtigste kulturplanters vekst og befrugtning;
specielt for kornsorternes vedkommende. Denne
opgave er løst av den i 1906 avdøde professor K. S.
Levistrone. Han omspændte større strækninger dyrket
land med et strømnet, som han for det meste ved
induktionsmaskiner gav en positiv ladning, mens den
negative pol laa paa jorden og lot’under hele
vegetationsperioden eller en del av den en svak strøm
virke paa et slikt forsøksfelt, mens et kontrolfelt like
ved var ganske upaavirket. Forsøkene blev anstillet
i de mest forskjellige jordsmon og gav ved rigtig
behandling som resultat for det første en forøkelse av
utbyttet, som svinget fra 30 til over 100 procent,
dernæst iagttok man, at modningstiden var kortere, og
endelig konstatertes en væsentlig forbedring i
kvaliteten. Ved denne metode gjorde der sig dog en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
