Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
6. Forholdsregler mot jordens utarmelse.
Vi ser saaledes, hvorledes der allerede under de
nuværende forhold brytes nye baner til
ernæringsspørsmaalenes løsning. Utnyttelsen av alle disse nye
opdagelser foregaar imidlertid meget langsomt, fordi
mægtige klasser, agrarerne og deres politiske og
sociale støtter, er levende interessert i, at de ikke
kommer frem. Om vaaren bedes der vistnok hver
søndag i alle kirker om en god høst, men med det
samme sstilles forbehold, hvormed man sier, at de
troende tilbeder den hellige Florian: «Hellige Florian
beskyt mit hus, men sæt ild paa alle de andres.» Blir
nemlig høsten god i alle lande, saa synker priserne
voldsomt, og det er agrarerne en forargelse. Alt det
skader dem, som er alle andre til nytte, og derfor
blir de stille motstandere av enhver opdagelse eller
opfindelse, som ikke alene bringer dem selv, men
ogsaa andre fordel. Vort samfund er i alle dele i
strid med sig selv.
At holde jorden i god stand og saaledes øke dens
ydeevne er et spørsmaal som i første række avhænger
av, om man kan skaffe nok gjødning. Frembringelse
av gjødningsstoffe blir altsaa ogsaa et meget vigtigt
spørsmaal i fremtidens samfund. Gjødning er for jorden,
hvad føden er for menneskene; og for jorden er heller
ikke enhver sort gjødning like nærende, likesaalitt
som for menneskene ethvert næringsmiddel er det.
Man maa tilføre jorden nøiagtig de samme kemiske
bestanddele, som man ved indhøstning av en bestemt
sort grøde har berøvet den, og man maa tilføre den i
større mængder netop de bestanddele, som denne sort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
