Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmärkningar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
23
— 12. fuarruDum,’ Ófver det första u ár en prick. — 15. þríatigi vra hundroda;
ett ovaiiligt uttryck, som möiligen ár föranledt af den í anm. tilt rad. 9 pðpekade
forvirríDgen i aÍSerup{^flerDa. — Nu ; cc /3 : Nei, hvilket torde yara riktigt, sá framt
roaD ej bör lása: ’uor eííri þat nu fojer agiU at þu fæter etc’ — 16. u vefalla;
afi tillágga: maDDa. — 17. harka griper; denna sammaDsáttoing ár icke upptagen
i C.-V. Dict. — 21. konu; ^: konuflt. — 27. eogin; strecket stár öfver g, ej öf-
ver í, hvarför mau noga taget bonle lása engni. — 32. traullÍNdr; detta ord for-
klaras i C-V. Dict. sid. 641 med trolla heudr, liksom grauieDdr (sid. 210 i"^
graoia heodr. — 3i. þu; þ har upptill ett tvárstreck. — 35. þat; lás ’þu’. —
36. atí; « /í: a. — þes; a ^: þaL
Sid> 16j 1. e uerfta maneH; e skall DaturUgtvis vara ’ck’. — 2. tana; a /7:
taDua; ordet ár icke upptaget i lexika.. J6n Sigur^soo skrifver: "’TaDa’ kaD ^st-
Dok være rigtigt; ’tani’ kan eller. maa da være beslægtet med ’taani’, fiira, abies
(B. Hald.), og betyde et Busgeraad, i sær en liden ’askr’ (den sædvaotige Benæv-
oelse af de brugelige Husgeraad til Melkemaden, Gröd o. s. v., som uddeles til Fol-
kene). etler Desla^et med ’tina’ (Kietz 734 c^ Ivar Aasen; (^saa almÍDdeligt i
Islaud i dagtig Tale om en Æske med^ Hank paa La^et). Det giver attsaa om-
trent den samme Mening, som ’bolla’ (en Kumme) i Band. Fr. 38", kun at For-
men af GjeDstaudene vilde være forskjellig. Muligen har dog den oprÍDdlige Læse-
maade været ’cana’; ’kaoi’ betyder en liden ’askr’, som bruges lil Mælkemaden (til
Bórn efler den nu sædvauligste Sprogbrug, der ogsaa ligger nær). Hvis man læg-
ger Mærke til, saa ligger her netop Spot i Udtrykkene ’caDÍ’, ’kani’ eller ’tani’ (som
da maatte være eeDsbetydeDde), nemlig at Styrmir levede tcmmelig knapt og spiste
af en lille Kumuie, der havde Navnet Matsæll, nemlíg deu madsæle, den der var
hetdig lil at fange Mad, en Benævoelse altsaa, der skutde bóde paa Knapiieden, om-
trent som man siger í Ordsprc^et: stór koppr skal mat drýgja, d. e. en stor Kop
skat gjöre Maden dröj. Naar Dian har lidt Mad skal man hælde den i en stor Kop
for at gjöre den dröjere!" — 10. miott; o ár otydligt. — heimfliga; i st f. heimfk-
liga (se Frump. sid. 115). — 1t. þretegu ; det senare e otydligt, sá att man ocksá
kunde lása þretogu. — 12. [hjeda; h ár otydllgt, sá att ordet kunde lásas uefta
eller nefta; «^: velU. — 15. þfir; lás ’þeir’. — 28. fírdenam; e ár skrífvet p&
ovanligt sátt och liknar nágot æ. — 31. þer; samD^a beteckníng, som eljes begag-
nas for þeir. — eygia; jfr. Heiáreks saga (Bugges uppl.) 299’ meygia, 315"
bsBgiar och Frump. sid. 89. — 33. ok fer: a^ tljtágga: Oddr, hvilket ár Iwttre.
— 34. efnin; a jJ: eftii. — fem; strecket öfver e ár otydligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
