Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
Deraf Venskabet, som havde varet i en Vinter, et
Foraar og en halv Sommer. Dertil kom, at
Birkedommerboligen med sin Have med store, gamle Træer laa
lige overfor Slottet, kun skilt fra dette ved den
gulgrønne Slotsgrav.
Over den havde Grevinde Polly nu roet sin lille,
hvide Baad. Hun skulde jo tale med Birkedommeren
i Embeds Medfør. Hun og Lensgreve Henrik Jernskæg
havde altsaa bestemt–at gaa hver til sit.
Hans var Grevskabet Edelsborg med Tilliggende af
Gods, Skove, Kirker og Tiender; hendes var — hun
selv, ikke andet.
Og dog syntes Skram, at Grevens var den mindste
Del.
La belle dame sans mercy — kaldte Naboerne
Grevinde Polly, og saaledes var hun malet af en af Landets
første Kunstnere. En Florentinerinde, der vakte alles.
Haab, men intet lovede og derfor heller ikke behøvede
at holde Løfter. En Florentinerinde, som disse
Renæssancens Kvinder er genfødte i Nutidens Amerika.
Hendes Haar var brunligt, men i Solen lyste det med
gylden Glans; det var skilt og delt i svære Lokker,
der bruste om det fine, ovale Ansigt. Hendes Øjne
havde alle Farver, og ingen vidste den rettes Navn, og
hendes Mund var stundom buet og svulmende,
stundom sluttet og fast, næsten grusom. Hun bar altid,
uden Hensyn til Modens Krav, et udringet Liv, der lod
den slanke, hvide Hals fri. Hendes Hænder var Mona
Lisas, dem ingen glemmer, og hendes Skikkelse var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
