Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
Grevindens Haand laa i Skrams. Han førte den til
sine Læber.
Hun lo.
Stakkels Skram! De er virkelig forelsket. De maa
ikke blive vred, men de er det allee selv Henrik —
— stakkels Henrik! Det hjælper altsammen ikke —
ikke en Smule.
La belle dame sans mercy, sagde Skram; han var
virkelig begyndt at blive lidt varm.
Grevinden lo igen med sin korte, klingre Latter.
Jeg vil savne Deres Violoncel. Men jeg vil sige Dem
for Deres egen Skyld, at vil De ikke dø som
Pebersvend, saa maa De lære et andet Instrument. Jeg tror,
jeg kunde være bleven forelsket i Dem, hvis De havde
spillet Violin, og det ligesaa dejligt som De spiller
Violoncel. Men Stillingen, Skram, ikke sandt? Tolstoy
taler om den farlige Violin — Tolstoy har Ret; men
som Duet for Klaver og Violoncel kunde selv ikke
Kreuzersonaten blive farlig. Det er Stillingen, ikke
sandt, Skram?
Og Grevinden lo igen — stille, lidt drillende.
Naa, nu ingen Dumhéder. Det er Alvor, og De er
igen den stive Birkedommer, ligesom naar De forhører
Tyveknægtene dernede, eller Morderne — som De Vel
ikke har forbørt nogen af her i det skikkelige
Danmark. Henrik og jeg skal altsaa skilles, og det skal De
sørge for, det siger Henrik; han vil ikke have sin
Godsforvalter blandet ind i det.
Grevinden rejser? — spurgte Skram.
Jeg rejser! — ja. — til Paris.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
