Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128:
godt som udelukket, at Morderen kunde være kommet
udefra. Det maatte være en af Slottets Beboere og det
kunde efter det oplyste kun være en — Grevinde Polly.
Hun havde Motiverne. Det var klart, at Aarsagen til,
at hun nu vilde „leve", var en hæftig
Sensommerforelskelse i Sigismund Viffert, den Mand, hun havde opsøgt,
inden Kammerjunkerens Lig endnu var koldt. Viffert
havde truet hende, det stod jo at læse i Brevet. Han
havde sagt, at han vilde fortælle sin unge Nevø alt
Det vilde sige, at han vilde berøve hende det Madonna
Skær, der straalede fra hendes Skikkelse, at han vilde
gøre den unge Mand seende, gøre det saaledes, at
Trolddommen brast. Og for at dette ikke skulde ske, maatte
han dø. Det var klart. Grevinde Polly havde en Gang
før staaet over for en saadan lidenskabelig Kærlighed,
den Gang havde hun sagt til Viffert — hvis du døde.
Nu hændte det hende atter, nu kendte hun Mennesker,
hun kendte Livet, og hun kendte Viffert, nu spurgte
hun ikke, om han vilde dø, nu tog hun hans Liv,
medens han sov, fordi det var det sikreste, og fordi det
hun vilde, var hans Død.
Hun havde ikke vidst noget om Knivene, maaske
overhørt Bemærkningen ved Middagsbordet. Derfor
tog hun Vaabnet med sig, den skarpe Kniv, hun vidste,
var fremlagt paa Grev Henriks Bord. Det gjaldt for
hende om at dræbe Viffert, mindre om at skjule sin
Forbrydelses Spor. Han maatte dø, før det blev Dag, thi
tiaar Dagen kom, vilde han tale, det havde han sagt,
og hun vidste, han vilde holde Ord. Hun havde ikke
tænkt, hvorledes hun vilde dølge sin Gerning; der var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
