Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130:
Men vilde han det?
Han tænkte ikke mere paa det ungdommelige
Sværmeri, der havde behersket ham i den lange Vinter og
Vaar og Sommer. Nej Tilfældet skulde foreligge rent.
Den Lod, han vilde berede Grevinde Polly, skulde være
den samme, som han vilde berede enhver Kvinde, der
havde handlet som hun. Han tænkte ikke et Øjeblik paa
at vise Skaansel. Skram var en heftig Modstander af
Mordet i Retfærdighedens Tjeneste, som han kaldte
Dødsstraffen, men han var ligesaa skarp mod den, der
kaldte denne Straf til Virksomhed — Morderen. Han
forstod ikke en Eugen Schaumanns Heltemod, Mordet
paa Bobrikof var maaske et Tyranmord, men det var et
Mord. Skram krævede Livet som Ret for alle. Kun
Nødværgedrabet, hvor Liv sattes mod Liv, kunde han
tilgive, endda han ønskede selv dette undgaaet. Paa
dette Punkt var han Fanatiker og ung var han jo endnu.
Han kunde altsaa ikke tænke paa at vise Skaansel.
Ikke saaledes at han vilde Gengældelsens Onde over
hendes Hoved, men han vilde, at hun, der havde brudt
Samtilværelsens første Krav, Kravet paa Respekt for
Næstens Liv, skulde tage Samtilværelsens Reaktion
mod dette Brud — Straffen.
Saa sikker var han i sin Sag, at han stillede hende
og Straffen Ansigt til Ansigt i sine Tanker og holdt alle
andre Muligheder ude.
Hensigten med denne hans Færd var den at bringe
Straffen til hende, — Straffen, der af Samfundet var
lagt i hans Haand.
Paa dette Punkt var der ingen Tvivl, ingen Tøven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
