Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148:
Jeg er for gammel, sagde han —, og Alderdommen
har ingen Ret. Lov mig blot, at han ikke bliver mere
for Dig, end jeg har været.
Jeg svarede ikke, for jeg vilde ikke tale. med ham
om det.
Han talte om gamle Dage, om Ting, som kun han og
jeg ved, Ting, som jeg ikke kan tale med andre om.
Jeg svarede ham ikke. —
Saa spurgte han mig, om jeg vilde blive vred, hvis
han nu talte med Henrik. —
Henrik sover, sagde jeg. — Jeg ved, at min Mand
altid sover fast til Solen er oppe. For Resten ved Du,
føjede jeg til, at Du intet kan sige Henrik, som jeg
vilde forbyde Dig at sige ham.
Sigismund, indskød han. —
Og jeg svarede: En Gang erfarer han det dog, saa
lad ham ligesaa godt erfare det af Dig som af mig.
Han gik hen til Døren til Henriks
Paaklædnings-. værelse, som ikke er laaset, aabnede den og traadte
ind i Stuen. Det var ikke helt lyst, jeg hørte det klirre,
som om han rørte ved Toiletbordet, der st*ar midt for
Vinduet. Jeg lyttede, saa kom han tilbage. Han
standsede foran min Seng og stirrede paa mig. Jeg gøs et
Øjeblik; det slog mig, om han nu havde taget
Barberkniven i Henriks Værelse, om han —
Han maa have set paa mit Ansigt, hvad jeg tænkte.
Lyset fra min Læselampe faldt skarpt ned over mig,
for han sagde med et Smil:
Nej, Polly. Du skal leve — lev vel. Og saa gik han.
Skram sad foroverbøjet og lyttede til denne sæl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
