Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150:
kan tvinge alt det frem for Lyset, som er sket paa
Edelsborg i denne sidste Nat. Dem tør jeg fortælle alt
— men saa maa De skaane mig. Det er det, hvorom
jeg beder. Og saa maa De give mig Brevet.
Skram løftede Hovedet. Mener Ds. Naade, at jeg
ikke skal afholde Forhør over Dem, ikke søge at trænge
til Bunds i Motiverne til Vifferts Selvmord. Det
forstaar jeg godt. Jeg har aldrig unødig villet lægge alt
dette blot for en maabende Mængde. Derfor behøver
De ikke at frygte. Men hvorfor fortæller De mig dette
uopfordret?
Fordi jeg føler, at jeg kunde blive nødt til at tale.
Da De fortalte mig, at Viffert havde begaaet Selvmord,
slog det mig straks, at Vaabnet maatte være den Kniv,
der laa paa min Mands Bord. Selv havde Viffert ingen
Barberknive; det var hans taabelige Tvangstanke, at
han frygtede for at skære Halsen over paa sig selv.
Det har han sagt mig tidt. Han turde ikke bære ladte
Vaaben, turde ikke bestige Taarne og høje Bjerge, ja
knap nok staa paa en Perron, naar et Tog kom
brusende ind, alt af Frygt for Selvmord. Han, der var saa
bange for at dø. Derfor har ban hentet Kniven i min
Mands Paaktefcdningsværelse. — Men Døren til dette
er laaset indvendigt. Altsaa maatte han passere mit
Sovekammer. Forstaar De nu, hvorfor jeg maatte
fortælle Dem dette?
Skram forstod det.
Da Grev Henrik havde vist ham Forskellen paa de
to Knive, havde han straks følt sig overtydet om, at
Greven ikke var Morderen. Da Leonie havde berettet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
