Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174:
godt Øren. Hun har vel ment, at Greven vilde give
hende en stor Apanage!
Nej, sagde Viffert, det kan hun ikke have ment, hun
sagde udtrykkeligt, at hun ikke vilde modtage en
Skilling af Henrik.
Hun kan vel have vidst, at Deres Onkel var død, og
han kan jo have sagt hende, at hun var hans Arving,
uden at føje til, at der var den fatale Bestemmelse.
Skram saa skarpt paa den unge Mand;
Umuligt, sagde han troskyldigt. Hun vidst jo ikke,
at Onkel Helmuth var død!
Jamen ser De, det tror jeg hun vidste, afbrød Skram,
Deres Onkel har i Gaar Aftes sagt hende det. Og naar
De tænker Dem rigtig om, vil det nok falde Dem ind,
at Grevinden ikke blev overrasket ved Dødsbudskabet.
Viffert stammede, — nej — nej — De har Ret, det
blev hun ikke, hun tog det meget roligt. De har Ret,
hun maa have vidst det.
Dr De sikker paa det?
Ja næsten — eller rettere, jeg er helt sikker derpaa.
For d* jeg talte om at meddele Onkel Helmuth, hvad
der var sket mellem os, smilede hun med saadan et
underligt Smil. Og da jeg spurgte, hvorfor hun smilede,
svarede hun blot, bryd dig ikke om Onkel Helmuth,
han er ude af Sagaen. Det er først nu, det falder mig
ind — men saadanne var hendes Ord.
Skram gned sine Hænder.
Altsaa, sagde han, hajr Grevinden vidst, hvad der
vilde ske og blot forregnet sig med Hensyn til Arven.
Det er Skade, for De kan ikke ernære en Kone som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
