Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183:
kan ikke leve alene i Nuet. Formaaede De det, havde
De brudt med Viffert for længe siden, De maatte dræbe
ham for at blive alene. —
Hun saa op. — —
Dræbe ham, gentog Skram fast.
Hun sad stirrende hen for sig, medens Skram talte.
Han drejede sig, gik hen over Gulvet uden at tale
ligesom ventende, at hun skulde spørge — men hun tav.
De maa ikke tro, Grevinde Polly, at dette er et
Forhør, det er ikke et Forhør, jeg er ikke Deres Dommer,
jeg ønsker ikke at vide, hvad der skete derovre i Nat,
og — Viffert er død. Men jeg beder Dem sige mig, der
er Deres Ven, hvorfor De vil skænke Dem selv bort til
en Mand, der ikke er Dem værd, handle som den
Aandens Stormand, der tager en Bondepige i sit Hus som
sin Hustru, kun fordi hun er ung, frisk og smuk og som
saa forspilder sit Liv, mens han til ingen Nytte
begræder sin Daarskab. Det vil jeg vide?
Han stod atter foran hende, lænet til Dørstolpen og
saa ned mod hende. —
Hun talte langsoiptr dvælende ved hvert Ordr
Jeg har læst et Steds, at Naturen kalder os; der
kommer den Stund, da Slægten længes efter at vende
tilbage til Naturen, hvorfra den gik ud. Denne Stund
er kommen for vor Tid, den er kommen for mig. Det
enkle, det usammensatte, det sande — det, der kun
vil, hvad Mennesket ved egen Kraft kan naa og vil det
i Takt med Naturen, det drager mig, der har levet mit
Liv i kunstigt Lys, i en prægtig Hal, hvor Solen var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
