Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 153 -
ver, opførelser og evige endringer under her«
tugens personlige førelse som instruktør, som
tegner til alle dekorasjoner og utstyr. Realistisk
i enhver detalj, historisk gjennemført til siste
trevl.
En hånd, en mektig hånd, holdt det hele
samlet. Alt annet enn stjernekomedie. Den
som idag spilte Marcus Antonius i «Julius
Cæsar», måtte kanskje næste aften allerede være
statist eller ha en stum rolle, som det hette, og
en ånnen spille Marcus Antonius. De første
blandt Tysklands skuespillere hadde i sin tid
vært hos hertugen. Og mange fra andre land.
Den vi alle vet om, Stanislavsky, den store
russiske instruktør, har i sine erindringer skre«
vet at Meiningernes optreden i St. Petersburg
var for ham den oplevelse som bragte ham til
scenen. Han var og lærte et år hos Meinin*
gerne, og skriver begeistret om denne tid. Josef
L e v i n s k y, Burgtheatrets store karakterskue«
spiller, satt i Wien hos far og talte om hertugen
og hans teater:
«Han er den største instruktør Tyskland
nogensinne har hatt. Hans dype forståelse for
dikterens arbeide overstråler alle de praktfulle
dekorasjoner. Dingelstedt er teatralsk, men
hertugen er den store kunstner som gir oss
dikterens idé uten prutning og følger ham med
strålende intensjoner.»
Dit skulde jeg altså, og dit kom jeg en vakker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
