Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 168 -
var med blandt dem som raser inn med dragen
kårde. Jeg husker ikke hvem det var, så noe
særlig epokegjørende har det nok ikke vært.
Hertugen tok det ikke med på reisene. To
«Maria Stuarter» var ikke heldig, og Schillers
kunde han ikke komme forbi. Den var jo også
et betydeligere dikterverk.
Når jeg skriver om podiet over orkestret, må
en vei vite at hertugens orkester på femti mann
også drog omkring og gjorde usigelig lykke
under Hans v. Bülows geniale taktstokk.
Da vi opførte «Maria», var han på reiser. Scene«
orkestret var en ting for sig. Snart kom Bülow
tilbake, og da hendte det noget. Der var en
overordentlig vakker, ung kvinne blandt de yng«
ste ved teatret. Hun het Lisbeth, og var av
meget god familie. Det var oplagt at jeg sver«
met for henne. Meget naturlig. En overordent«
lig selvfølgelig begivenhet i mitt liv. En for«
middag Bülow stod på scenen og prøvet med
sitt orkester, kom frøken Lisbeth inn, og idet
hun vilde sette sig, smalt sætet kraftig ned i
orkesterstolen. Bülow snudde sig, så henne og
sa meget høit og meget sint:
«Dumme gås.»
At jeg stod like ved henne sa sig selv. Hun
styrtet ut. Jeg efter og klemte døren i bak mig.
Et kanonskudd i forhold til det stakkars sæte.
Hun næsten løp ut i parken. Jeg var ved hen«
nes side. Tenk å såre et så fint, så sensibelt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
