Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 173 -
og meget mere jeg ikke husker. Men det var
en selvfølge at vi måtte se dirigenten. Det var
synkoper som hoppet omkring som lopper. Her«
tugen ropte:
«Stans.»
«Hvad er det, pappa?» sa Bernhard.
«Når nogen står op der bak, kan de ikke
synge eller skrike hit ut, Ha, welch ein Geist,
uten å se ham.»
«Ja, men pappa —.»
«Nei, aldeles ikke, de må og skal se den
ånden.»
Biilow la taktstokken ned og så uinteressert
op i sofitterne.
«Men de må også se herr v. Biilow,» sa
sønnen.
Hertugen reiste sig nede i parkett.
«Jeg spør de unge herrer som synger, m å
dere se dirigenten?»
Et enstemmig:
«Ja, Deres høihet,» hørtes meget bestemt.
«Da får vi sløife hele opførelsen,» sa hertugen
og satte sig. Han var ikke blid.
«Det er jo umulig, pappa.»
Da fikk jeg en idé, jeg gikk bort til Chro*
negk og foreslo ham at vi skulde kaste oss på
kne med baken mot publikum, og da vi jo
hadde korte tunikaer, så kunde vi senke hodet,
så vi mellem benene kunde se Biilow slå takten
og så synge ut:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
