- Project Runeberg -  Barnlige sjæle /
14

(1893) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— Tak, Tak! sagde Tillegren og knækkede
sammen som en Lommekniv — det er da
gudske-tak li’som lidt bedre!

Det havde i fjorten Aar stadig været li’som
lidt bedre med den unge Tillegren, der laa i Stuen
bag Butiken og aldrig havde kunnet støtte paa
Benene paa Grund af Trøske i Knæleddene.

— Vi har jo kun det ene Barn, sagde
Tillegren, naar han købte Slikkerier og Legetøj til
Drengen — saa herregud, vi gamle klare vos
jo nok!

Enspænderkøretøjet med Spædekalven bag i
kom rullende om Hjørnet fra Torvet. Den svære
Bondemand sad nu ved Siden af Konen og var
Kusk. Vognen rystede og hoppede og rumlede
hen over Stenene, og Kalven laa med lukkede
Øjne og Tungen langt ude af Halsen.

Køretøjet gjorde Holdt udenfor Butiken, og
Tillegren hævede Blikket mod Himlen for at bede
Vorherre sende Konen lidt hurtig hjem.

Jeg boede i dette lille gule Hus, der ligger
oppe paa Volden for Enden af Raadhusstræde.
Slyngroser og vild Vin beklæder de Bindingsværks
Mure. Der er Straatag paa Huset og Stærekasser
paa Gavlene, og fra mine Dagligstuevinduer havde
jeg Udsigt til de grønne Trær, hvorimellem
Fjorden tittede frem langt ude.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:30:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/barnsjaele/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free