Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirstine vaklede et øjeblik paa Kanten af
Bjælken. Derpaa krævede hun Himlen til Vidne
med et rædselsfuldt Skrig og forsvandt i Dybet.
Men lidt efter dukkede hun frem igen nede i
Halmen og viste grinende alle sine hvide Tænder.
Og nu gik det op ad Stigen og ud paa Bjælken
og ned i Halmen i en Kørevæk. Pigerne var
blevet ligesaa modige som Drengene. Man tog
hinanden i Hænderne og sprang ned to og to.
Eller man stillede sig i Række og talte, og hele
Sværmen hoppede ned paa én Gang, rodede rundt
dernede mellem hverandre og skreg og lo. Og
den ældste Smededreng kildede den* tykke Trine
op ad Benene, saa hun hvinede og sprællede og
duftede og laa med hele Underkroppen blottet.
Og Morten sad og saa* til og spyttede
Halmstumper ud og rensede Næse og mente, at det
hele var evi’ S’ov.
Men saa kom Georg til at træde Kirstine
Vejlemands paa den ene Haand med sin
Støvlehæl, saa hun stak i at græde. Og saa vilde
Pigerne ikke lege med mere.
Drengene hoppede ned endnu et Par Gange
alene, men tilsidst fandt dé det kedeligt, og saa
holdt ogsaa de op.
Stemningen var mat, og man vidste ikke
rigtig, hvad man skulde tage sig til.
Niels Peter havde stillet sig hen ved et af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
