Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Undertiden ved Aftenstide, naar Solen gik
ned og kastede sine Straaler skraat ind over
Landskabet, kunde alle de hvide Gravsten med
deres Kors og gyldne Ord gnistre og blinke med
en Glans, der fik Barnepigerne til at nappe
hinanden i Ærmerne og sige: Nej se dov! og
Blomsterne kunde dufte saa sødt, og Lindetræerne rasle
saa hemmelighedsfuldt med deres langstilkede
Blade, medens en enkelt Fugl pippede i
Tjørnehækken, og Vogntummelen inde fra Byen lød
fjæmt og dæmpet:
Saadanne Aftener saa1 man de gamle
Borger-mænd med deres Hustruer bag sig vandre rundt
mellem Gravene og med mimrende Læber læse
Inskriptionerne over fordums Naboer og Genboer:
»Elsket og savnet«! stod der og »Fred med hans
Støv«! og »Velsignet være hans Minde«!
Højtidelig trippede de gamle fra Grav til Grav
med andagtsfuld Alvor i Blik og Miner. Men
dybt, dybt nede paa Bunden af deres øjne sad et
bitte lident lysende Punkt, ikke større end Spidsen
af en Knappenaal. Det var den stille kildrende
Sjælefryd over, at de selv, hvad øjeblik det skulde
være, kunde gaa hjem gennem Tolderporten og
sætte sig i deres Lænestol ved Vinduet og drikke
deres 01 og ryge deres Pibe og hilse paa
Borgmesteren, om han skulde komme forbi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
