Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og saaledes havde man nu gjort siden Aaret
attenhundrede og seksogtredive efter Christi
Fødsel. Ti man var begyndt straks samme Sommer,
Natanielsen havde faaet Koncession paa sin
Kalkovn.
»Tillæget« kaldtes det Stykke Jord, der sidst
var inddraget under Kirkegaarden. Det strakte
sig langs Baneterrænets Vestside og bestod af tre
aflange, brunsvedne Græsplæner adskilt af smalle
Gange med spædlemmede Lindetræer paa Siderne.
Længst borte, helt oppe i Hjørnet laa en
Række nøgne, gule Grave uden Kors og Marmor,
kun med en lille nummereret Pæl ved den øverste
Ende.
Det var Fattigvæsenets nye Begravelsesplads.
Solen bagte og stegte og smuldrede Leret til
Støv, og Regnen hamrede uhindret løs og fladede
alle Gravhøjene ud til én stor skiddengul og
rummelig Familiebegravelse.
Man saa’ aldrig andre end Graveren pusle
deroppe. Ti foreløbig var det kun
Fattiglem-meme, der stededes til den evige Hvile i
»Tillæget«.
Nede i det modsatte Hjørne ud mod Landevejen
og lige for én af de store gamle Lindealléer havde
man lagt det nye Kapel: matte, mørkerøde Mure
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
